Leverance
Leveringens størrelse

Til kampagnen 2010/2011 er fabrikkens ordinære EU-kvote 58.458 ton. Denne kvote skal reduceres med de 5,00 %, som vi har lånt i kampagnen 2009/2010, svarende til 2.922 ton, så kommende kampagnes kvote bliver 55.536 ton.
Fabrikken kan således tilbyde, at avlerne til kampagnen 2010/2011 må levere grundtegning + 5 % (inkl. smuds) i ekstra tegning. Ekstra tegningen er underkastet samme forpligtelser og rettigheder, som den faste tegning.
I lighed med tidligere år vil avlerne automatisk få tildelt de 5 % ekstra til deres grundtegning.
Avlere som IKKE ønsker at modtage ekstrategningen skal skriftligt meddele dette til fabrikken senest 14. marts 2010.



Levering og kvalitet

Leveringstidspunkt og kvantum skal NØJE overholdes. Kartoflerne skal være friske, ufrosne, renharpet og fri for sten, halm og top. Stivelsesfattige og usunde kartofler, samt kartofler med højt smudsindhold afvises.
Kartoffellæs, hvor 2 eller flere forskellige kartoffelsorter er pakket eller laginddelt afvises.
Er sammenblanding af flere sorter i samme læs uundgåeligt for avleren, kræves at sammenblandingen er ensartet og homogent udført, så prøveudtagning af læsset giver et reelt og retvisende resultat af indholdet. Hvor det overhovedet er muligt, skal sorterne holdes læsvis adskilte.
Lastbiler og påhængsvogne skal inspiceres før læsning. Lastbilen/påhængsvognen skal være tom og rengjort. Lastbiler og påhængsvogne, der har været anvendt til kørsel af glas, koks eller affald, må ikke anvendes til kørsel af kartofler.



Fremrykket leveringstidspunkt

Findes der hos en avler, kartofler der på grund af frostskade eller af anden grund ikke kan holde sig til ordinær leveringstidspunkt, kan kartoflerne efter henvendelse til fabrikkens kontor, tilmeldes til ”fremrykket levering”.
Indkaldelsen af tilmeldte kvantum vil efterfølgende fragå i avlerens sidste levering eller leveringer af ordinær kampagne. Fabrikken forbeholder sig ret til i ekstraordinære tilfælde, at reducere i tilmeldte kvantum.
For kartofler tilmeldt og indkaldt til fremrykket leveringstidspunkt skal avleren betale kr. 10,00 pr. hkg kartofler brutto.



Fabriksafhentning/ selvkørerordning

Andelshavere som for kampagnen 2009/10 var tilmeldt fabriksafhentning er automatisk tilmeldt ordningen for kampagnen 2010/11. Afmelding/tilmelding af fabriksafhentning for kampagnen 2010/11 kan ske ved henvendelse til fabrikkens kontor inden 1. maj 2010.
Nye andelshavere er automatisk tilmeldt selvkørerordningen.



Fabriksafhentning

Her inddeles avlerne i hold 2-8, med 2-8 leveringsterminer og 1 dag til indkørsel af kartofler pr.leveringstermin.



Retningslinier

- Avlerne får inden kampagnen meddelelse om leveringsuge eller -uger, samt leveringsmængde pr. leveringsuge.
- Avlerne kontaktes af vognmanden, med et rimeligt varsel, mht. præcis afhentningsdag i den forud oplyste leveringsuge. Vognmanden sørger for læsning af kartoflerne med eget materiel.
- Avlerne skal stille mandskab til rådighed for afdækning og klargøring, når vognmanden kommer for at afhente kartoflerne. Kartoflerne skal være lagt i kuler på jævn bund og placeret langs fast vej, eller opbevaret i let tilgængelige kartoffelhuse.
- Avlerne modtager fragtudligning fra fabrikken efter kg leveret stivelse. Fragtudligningen er zonebestemt efter afstanden imellem avleren og fabrikken.
- Fabrikken trækker vognmandens fragtrate på avlerens kartoffelafregning. Fragtraten er zonebestemt efter afstanden imellem avleren og fabrikken og beregnes af indvejede rene kartofler.



| Holdinddelingen er: | |||||
| Hold 2 | 0 - 1.000 td. | 2 leveringer | = 2 | leveringsdage | |
| Hold 3 | 1.001 - 2.100 td. | 3 leveringer | = 3 | leveringsdage | |
| Hold 4 | 2.101 - 4.000 td. | 4 leveringer | = 4 | leveringsdage | |
| Hold 5 | 4.001 - 6.000 td. | 5 leveringer | = 5 | leveringsdage | |
| Hold 6 | 6.001 - 12.000 td. | 6 leveringer | = 6 | leveringsdage | |
| Hold 7 | 12.001 - 24.000 td. | 7 leveringer | = 7 | leveringsdage | |
| Hold 8 | 24.001 og derover | 8 leveringer | = 8 | leveringsdage | |

Selvkøreordning

Her inddeles avlerne i hold 2-8, med 2-8 leveringsterminer og valgmuligheder mellem 1-3 dage til indkørsel af kartofler pr.leveringstermin.



Retningslinier

- Avlerne får inden kampagnen meddelelse om leveringsdage og -mængder.
- Avlerne sørger personligt for indkørsel af kartoflerne, enten selv, eller ved egen valgt vognmand. Avleren afregner selv med vognmanden.
- Avlerne modtager fragtudligning fra fabrikken efter kg leveret stivelse. Fragtudligningen er zonebestemt efter afstanden imellem avleren og fabrikken.



| Holdinddelingen er: | ||||
| Hold 2 | 0 - 1.000 td. | 2 leveringer | = min.2/max.6 | leveringsdage |
| Hold 3 | 1.001 - 2.100 td. | 3 leveringer | = min.3/max.9 | leveringsdage |
| Hold 4 | 2.101 - 4.000 td. | 4 leveringer | = min.4/max.12 | leveringsdage |
| Hold 5 | 4.001 - 6.000 td. | 5 leveringer | = min.5/max.15 | leveringsdage |
| Hold 6 | 6.001 - 12.000 td. | 6 leveringer | = min.6/max.18 | leveringsdage |
| Hold 7 | 12.001 - 24.000 td. | 7 leveringer | = min.7/max.21 | leveringsdage |
| Hold 8 | 24.001 td. - og derover | 8 leveringer | = min.8/max.24 | leveringsdage |

Krav til aflæsningsmateriel

Arbejdstilsynet har udstedt forbud mod udtrædning på aflæsningsgruben.
Avlerne bedes derfor tilpasse deres aflæsningsmateriel således at dette undgås.



Høstpant

Har du indgået aftale om høstpant i de leverede kartofler, bedes du meddele dette til fabrikkens kontor.






08.12.09
Kampagnen er slut
>> læs mere08.12.09
Avlermøde torsdag d. 25. februar 2010
>> læs mere12.11.09
Vedr. Ekstra-kartofler kampagnen 2009/10
>> læs mere06.11.09
I luften igen!
>> læs mere



